Standardiseret og simplificeret IT-infrastruktur

Hos Lene Bjerre Design har man fået implementeret Exchange og Office 365.

Lene Bjerre Design er en af Danmarks førende mærkevare- og konceptvirksomheder inden for interiør og livsstilsprodukter.

I 2016 står Lene Bjerre Design overfor at skulle opgradere deres Exchange løsning. Samtidig har man i virksomheden et ønske om, at få standardiseret og simplificeret IT-infrastrukturen, med øget fokus på sikkerhed og driftsstabilitet, samt forny udløbne Office-pakker, købt via MOL aftale (Microsoft Open License).

Løsningen på disse problemstillinger bliver en implementering af Office 365 Enterprise E3. Hermed opnår virksomheden en fuld hostet Exchange løsning samt Office pakker til alle 65 brugere. For at skabe øget sikkerhed, samt nem brugerstyring, etablerer vi sammen med løsningen et DIR-SYNC set-up som synkroniserer brugere fra Lene Bjerre Designs Active Directory. En løsning der både giver sikkerhed og brugervenlighed.

Mindre vedligeholdelse af
serverdrift

Hos Lene Bjerre Design bemærker de særligt al den tid de nu sparer på vedligehold af serverdrift i virksomheden. Thomas Fogh, CIO, Lene Bjerre Design fortæller endvidere:

”Vi fik implementeret en Office 365 Exchange løsning. Implementeringen forløb godt og resultatet blev som det skulle være. Implementeringen stod på mål med det som var forventet. De problemstillinger som er opstået er håndteret godt. Problemerne er løst og driften har kunnet opretholdes.”  

Hos Lene Bjerre Design ønsker man at bevæge sig mere og mere over i Cloud-løsninger, og de finder det naturligt at vælge CESCOM som partner til denne proces.

”Det vil være en naturlig ting for os også fremover at vælge CESCOM som partner, da vi vælger at køre det meste i skyen og vælge Office og Microsoft standarder.” – Thomas Fogh, CIO, Lene Bjerre Design.

Thomas Fogh
BESPARELSER MED OFFICE
Med Office 365 har vi opnået besparelser på vores IT-drift
Thomas Fogh - Lene Bjerre Design