Blå Kors’ IT-arbejdsplads konkurrerer mod Facebook

Blå Kors mærker tydeligt, at deres medarbejdere har taget de teknologiske muligheder til sig i privat sammenhæng, og at de forventer at have de samme muligheder på jobbet – ellers skaber de dem selv. For Blå Kors handler det derfor om at kunne tilbyde deres medarbejdere en attraktiv IT-arbejdsplads.

Blå Kors mærker tydeligt, at deres medarbejdere har taget de teknologiske muligheder til sig i privat sammenhæng, og at de forventer at have de samme muligheder på jobbet – ellers skaber de dem selv. For Blå Kors handler det derfor om at kunne tilbyde deres medarbejdere en attraktiv IT-arbejdsplads. 

Blå Kors har godt 500 ansatte og næsten 3.000 frivillige. Medarbejderne spænder bredt aldersmæssigt, og de kommer til Blå Kors med vidt forskellige baggrunde fra alle slags arbejdspladser.

Nemt at komme i gang som ny medarbejder
En attraktiv IT-arbejdsplads hænger ofte sammen med vane og genkendelighed, indleder Helle Autzen, Økonomi- og IT-chef hos Blå Kors Danmark.

”Det er nemt for vores medarbejdere og frivillige at komme i gang, når de starter hos os – de kender jo Microsoft-værktøjerne i forvejen,” siger Helle og refererer til, at Blå Kors igennem en årrække har benyttet sig af Microsoft 365-platformen.

Skal kunne arbejde i hele landet
Microsoft 365 understøtter også helt naturligt, at flere af Blå Kors’ medarbejdere har en arbejdsdag på farten. Det gælder fx for organisationens terapeuter i TUBA, som kan have flere arbejdssteder internt i TUBA.

En anden meget mobil medarbejdergruppe er funktionslederne i genbrug. De kører rundt til alle Blå Kors’ genbrugsbutikker, hvor de sammen med butikspersonalet skal kunne tilgå alle systemer fx for at vise konceptbilleder for butiksindretningen, udarbejde budgetter, godkende regninger eller svare på spørgsmål om fælles retningslinjer.

”Det er vigtigt, at vores medarbejdere kan være mobile, når de er på arbejde,” fortæller Helle. ”De skal have adgang til de systemer og oplysninger, de har brug for, på en sikker måde. Sikkerheden skal også være i orden i forhold til opbevaring og behandling af personfølsomme oplysninger.”

Indbygget sikkerhed hjælper medarbejderne
Blå Kors lægger stor vægt på at indbygge så meget sikkerhed som muligt i medarbejdernes IT-arbejdspladser. Det handler både om at udnytte Microsoft 365-platformens muligheder for, at meget af sikkerheden varetages automatisk, og mulighederne for at medarbejderne bliver guidet til at gøre det rigtige.

”Vi arbejder meget på at bygge automatik og sikkerhed ind i medarbejdernes IT-arbejdspladser i stedet for, at de selv skal være opmærksomme på alle vores politikker og regler for IT-adfærd og -sikkerhed, og huske at gøre en masse ting manuelt,” forklarer Helle. ”Med Microsoft 365 kan vi styre og administrere sikkerheden fra centralt hold i stedet for, at vi skal ud til vores afdelinger og lokationer i hele landet.”

Konkurrerer mod Facebook
En andel af Blå Kors’ næsten 3.000 frivillige er unge mennesker, som blandt andet er ansvarlige for at planlægge og afholde sommerlejre.

”Blå Kors er afhængig af at kunne tiltrække unge frivillige til at drive vores sommerlejre, og her gør det en positiv forskel, at vi kan tilbyde dem attraktive IT-arbejdsredskaber. Vores IT-arbejdsplads konkurrerer mod Facebook,” siger Helle og forklarer: ”Det er naturligt for vores unge frivillige at oprette Facebook-grupper til at samarbejde om Blå Kors’ sommerlejre. Vi vil gerne tilbyde dem et attraktivt alternativ. Vi har arbejdet med Microsoft Teams i andre sammenhænge, og vi overvejer også at benytte Teams til vores sommerlejre. Så kan de unge tilgå Teams via en app og derigennem sende sms’er, chatte og downloade dokumenter, som de netop har brug for. På den måde kan vi få trukket tingene hjem til os selv.”

CESCOM tager ansvar i vores samarbejde
Blå Kors har samarbejdet med CESCOM gennem en årrække, et samarbejde som Blå Kors er godt tilfredse med.

”Det vigtigste i et samarbejde er, at man har en god relation, og at man kan sige til hinanden, når noget brænder på – og det har vi med CESCOM. CESCOM er lyttende og har fokus på det, der er vigtigt,” siger Helle og tilføjer: ”CESCOM hjælper os med at få øje på de muligheder, som vi vil have gavn af at bruge – og de sørger for, at kvaliteten er i orden.”

Del indhold her

Helle Autzen
CESCOM hjælper os med at få øje på de muligheder, som vi vil have gavn af at bruge – og de sørger for, at kvaliteten er i orden
Helle Autzen - Økonomi- og IT-chef hos Blå Kors Danmark.

Relaterede Cases


Erik Østerdahl
K.R. Hospitalsudstyr opnår besparelser med Office 365

K.R. Hospitalsudstyr har fået en ny, standardiseret og simplificeret IT-infrastruktur.

Bjarne Hansen
R&D vælger cloud-løsning for at indfri ambitiøse vækstmål

Hos R&D er der fuld fart på, hvilket har betydet en firedobling af antal IT-brugere og lokationer på blot 5 år.

Hardi Kristensen
Hybrid IT-infrastrukturløsning

NCO-gruppen har i dag langt færre IT-driftsopgaver og højere oppetid.