CESCOM slutter sig til Fellowmind for at skabe yderligere vækst

15-11-2021
Førende Microsoft partner indenfor Cloud, IT-Sikkerhed og Managed Services i Danmark, CESCOM A/S annoncerer, at de bliver en del af Fellowmind.

Med tilføjelsen af CESCOM styrker Fellowmind sit samlede servicetilbud, for at matche kundernes krav til deres Managed Services, og deres cloud transformation, på det danske marked. CESCOM store viden inden for Managed Services vil supplere og styrke Fellowminds brede portefølje af servicetilbud inden for Azure, Modern Workplace, HW, Managed Services og cloud transformation.   

CESCOM indtræder i Fellowmind sammen med Fellowminds to øvrige forretningsenheder i Danmark, ProActive og Daxiomatic. Med de to virksomheders samlede kapaciteter bliver Fellowmind nu i stand til at tilbyde en mere helhedsorienteret tilgang til de danske kunders digitale transformationsrejse. 

Selskabet der ledes af de tre medstiftere Jan Betzer Pedersen, Rasmus Østergaard Treumer og Tom Pedersen, vil fortsat drive CESCOM under Fellowmind paraplyen, og Jan vil samtidig indgå i Fellowmind Danmarks ledelsesgruppe og alle tre forsætter i ejerkredsen i Fellowmind. 

 

“Vi bliver med sammenslutningen en del af den ledende Microsoft partner i Europa” siger Jan Betzer Pedersen, CEO hos CESCOM A/S – ”Vi går fra superligaen til Champions Leauge! Jeg er utrolig stolt af hele vores team som har arbejdet hårdt for at komme hertil. Vi er sikker på at vores kunder og hele team CESCOM vil få stort udbytte af vores samarbejde med Fellowmind. Vi ser frem til at står endnu stærkere og være med til at udvikle Fellowmind organisationen, ligesom det kun vil påvirke vores kolleger og kunder positivt” 

 

Emiel Putman, CEO i Fellowmind: ”Med tilføjelsen af CESCOMs Managed Services kapaciteter til vores portefølje, er vi nu i stand til at bringe et mere helhedsorienteret tilbud til at støtte vores danske kunder i deres digitale transformationsrejse. Vi er imponerede over CESCOMs resultater, og især deres mission og unikke organisationsstruktur. Vi er overbeviste om at de ligheder vi deler med at sætte mennesker i centrum - people at heart - vil forme en stor fremtid sammen.” 

Max Sejbæk, direktør for ProActive og Regional Director hos Fellowmind: ”Som grundlægger af ProActive har jeg allerede oplevet fordelene ved at være blevet en del af en større platform og dermed være i stand til at bygge bedre løsninger ved hjælp af en bredere base af specialister. CESCOM er et perfekt match, særligt i forhold til vores fælles fokus på at sætte mennesker i centrum, vores fælles værdier og høje standarder, og jeg ser meget frem til at påbegynde samarbejdet på lokalt plan.” 

Med tilføjelsen af CESCOM beskæftiger Fellowmind sammenlagt 1.800 medarbejdere fordelt på mere end 38 kontorer i seks europæiske lande. Fra den danske region arbejder 400 Fellows nu på tværs af syv danske byer. Fusionen er en del af Fellowminds vækststrategi for at blive Europas førende leverandør indenfor Microsoft Business Applications, Cloud Infrastructure, Data & Analytics, Modern Workplace og Managed Services.  

Spørgsmål og yderligere information?

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om ovenstående, bedes du rettes henvendelse til CEO Jan Betzer Pedersen på tlf. +45 40 56 44 10 eller via mail: jpe@CESCOM.dk

Om Fellowmind 
For Fellowmind er teknologi en løftestang til at styrke menneskelige relationer og sætte dem i centrum for den digitale fremtid. Fellowmind tror på, at det handler om at få digitale interaktioner til at være mere menneskelige, intuitive og personlige. Og at mennesker takket være automatisering kan bruge mindre tid på at arbejde med gentagne og manuelle opgaver, så de i stedet kan bruge digital teknologi til at skabe tid og rum til at have mere værdifulde og meningsfulde relationer (Meaningful Connections).  
Fellowmind blev grundlagt i 2005 og er vokset til en virksomhed med kontorer i Tyskland, Holland, Polen, Danmark, Sverige og Finland. I Danmark består Fellowmind af ProActive og Daxiomatic og er i alt ca. 400 ansatte. Fellowmind har i alt 1800 ansatte og en samlet omsætning på 250 millioner euro. Læs mere: www.fellowmindcompany.com  

Om CESCOM
CESCOM blev grundlagt i 2003 i Aars og har siden begyndelsen haft fokus på at levere kvalitet til kunder med en høj tilfredshed til følge. Selskabet har etableret et kontor i Vejle og udvidet kundekredsen betragteligt. De senere år har selskabet haft en Cloud First strategi og har markeret sig som en af de hurtigst voksende og ledende selskaber på at skabe værdi for kunderne med fokus på Microsoft Cloud. Selskabet opererer indenfor Managed Services og forventer for indeværende år at fortsætte den flotte vækst og nærmer sig en omsætning på 90 MDKK og en yderst kompetent medarbejderstab på ca. 65 Cescom’ere. Læs mere på www.CESCOM.dk 

Del indhold her