Mød en af CESCOM mest erfarne implementeringskonsulenter

22-11-2021
”Helt ærligt?” siger Michael Sigvardt Jensen, implementeringskonsulent hos CESCOM. ”Jeg var salgsassistent i en butik, og da bestyrelsen meldte ud, at vi nu også skulle have åbent søndage, vidste jeg, min tid der var ovre.”

Så Michael startede på grundforløb på TechCollege i Aalborg, og i 2011 havde han første dag som elev hos CESCOM, hvor han sidder som implementeringskonsulent og med ansvaret for the modern workplace, endpoints og sikkerhed.

Og spørger du ham, om han i dag er glad for, han tog den beslutning, er svaret klokkeklart.

 

”Ja, for satan! Hos CESCOM er vi ikke kun firstmovers på mange nye ting og holder os konstant på forkant med udviklingen — der bliver også gjort en dyd ud af, at vi selv udvikler os. Det er ikke kun vores løsninger, der er de bedste på markedet. Det må vi også meget gerne selv være.”

 

”Selvom jeg tidligt i min karriere tog en forholdsvis drastisk drejning, så har mine ambitioner altid været de samme. Jeg har det klart bedst, når jeg kan fordybe mig i et felt og virkelig mestre det, jeg arbejder med. Og det er der rig mulighed for hos CESCOM — uanset hvad du laver.”

”Mit hovedansvar i det daglige er implementering af løsninger for vores kunder, og jeg sidder især med opgaver, der har med the Modern Workplace at gøre. Fordi det er det, jeg har valgt at specialisere mig i. Men derfor betyder det ikke, hvis jeg nu får blod på tanden for at lave mere indenfor Azure, at jeg ikke må specialisere mig mere i den retning.”

”Friheden er der, og det er opfordringen også. Du bliver ægte opfordret til at arbejde med (og eventuelt lære), det du brænder mest for. Og det gælder også udenfor arbejdspladsen, hvor vi er flere kolleger, der ofte mødes til en omgang golf.”

Del indhold her